Sushi OG tapas night // fredag

Hjemmelavede klassiske- og hindbærflødeboller

DSC00027

Jeg har længe gerne ville lave hjemmelavede flødeboller men det er bare sådan et stort arbejde fordi det sviner sådan. Da jeg var færdig havde jeg chokolade over alt og mit tøj var klinet ind i guf… Men godt, det ser de ud. Ja jeg har ikke fået smagt dem endnu for undervejs slikkede Aleksander og jeg også skålene og spiste overskydende chokolade (det kan mærkes i min mave nu, av av) så måske til frokost skal jeg smage dem. 
Jeg vil i hvert fald gerne dele op skriften med jer for den var forholdsvis let at gå til. De eneste forhindringer ville være når marengsen  skal sprøjtes ud og der skal pyntes med chokolade – men et godt råd, brug den tid det tager, så får du det bedste resultat. 
 
ca. 35 flødeboller 
 
Ingredienser:
ca. 400 gram god marcipan
150 gram pasteuriserede æggehvider (det svarer til 3 pakker)
300 gram sukker
1 dl vand
1 halv stang vanilje (kan sagtens undlades)
4 spsk hindbærpulver – smag til måske er det for lidt.
300 gram hvid chokolade
300 gram mørk chokolade
Evt. kokus, frysetørrende hindbær og pulver til pyt
 
PICT7740
 
Fremgangsmåde: tænd ovnen på 170 grader varmluft 
Første laves bundende. Alt afhængig af om det er en rulle marcipan eller en firkantet pakke skal du følgende. Rund = Skæres i tynde skiver og klemmes evt lidt fladere afhængig af størrelse. Firkantet = rulles ud – brug flourmelis så den ikke klistrer. Stik herefter runde cirkler ud og læg dem på en bageplade. 
Når alt marcipanen er blevet til bunde så skal de i ovnen. De skal ca. have 5-6 minutter, men hold øje med dem, de må IKKE blive brændte, men gerne lysebrune i kanterne. 
 
PICT7743
 
Marengs: 
Vandet og sukkeren sættes over blus og koges til en sukkersirup (ca. 3-4 minutter). Imens skal æggehviderne piskes til skum. Når sukkeret er opløst i vandet og det er blevet lidt tyktflydende tages den af komfuret og køles lidt af (ca 1 minut). Herefter kommer du stille og rolig massen over i marengsen samtidig med at der bliver pisket i ca. 15 minutter. Skålen skal være helt kold. (hvis der ikke bliver pisket længe nok falder marengsen sammen efter noget tid. 
 
Alt afhængig af hvor mange forskellige smage du vil have deler du marengsen op og kommer i forskellige skåle. Jeg valge hindbær og klassisk så jeg delte dem op i to. 
 
Tilsæt den valgte smag og vend forsigtigt rundt. 
 
PICT7761
 
Marengsen kommes i sprøjtepose og sprøjtes ud på marcipan bundende. 
Efter dette pyntes de med chokolade som første er smeltet i et vandbad 
 
Vandbad:
– en skål med kogende vand
– en mindre skål til chokoladen. 
 
Den lille skål kommes over i skålen med det kogende vand. Vandet skal gå til ca. halvdelen af den lille glas indeni. Chokoladen røres ligeså stille indtil den er smeltet. Skift gerne vand når det er blevet koldt – det gør at chokoladen forholder sig fin tynd og let at påføre flødebollerne. 
 
– Et godt trick er at betrække den plade du skal give flødebollerne chokolade på, i folie. Det gør det lettere at få dem af pladen, når chokoladen er stivnet.
 
Hvis der skal en form for topping på skal det gøres inden flødebollerne stilles på køl. 
 
DSC00016
Sæt evt. flødebollerne i køleskabet eller ud i kulden – så er de klar efter et par minutter. 
 
DSC00020

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sushi OG tapas night // fredag